Lars Green Bach: Bevar 10. klasse – høje ambitioner kræver stærke valg

Tallene taler deres tydelige sprog. Færre unge gennemfører en videregående uddannelse. Andelen med en kandidatgrad falder. Og alt for mange står uden uddannelse.

Det er ikke bare statistik. Det er unge mennesker. Drømme. Muligheder, der risikerer at blive lukket, før de for alvor er begyndt.

Ifølge de seneste opgørelser er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, faldet til omkring 58 procent. Andelen med en kandidatgrad er nede omkring 24 procent. Og omtrent 10 procent står uden uddannelse 25 år efter grundskolen. Det går den forkerte vej.

Foto: Undervisningsministeriets Profilmodel jf. svar på UFU alm. del spm. 32 (2025-26)

Vi kan vælge to veje.

Den ene vej er at sænke ambitionerne. At acceptere, at færre skal læse videre. At gøre uddannelse smallere, kortere og mere instrumentel. At tænke, at det vigtigste er hurtig arbejdsmarkedstilknytning – ikke frihed, dannelse og faglig fordybelse. Det er den logik, der ligger bag ønsket fra SVM-regeringen, DF og SF om at afskaffe 10. klasse og presse unge hurtigere videre i systemet.

Den anden vej er at hæve blikket.

Jeg vælger det sidste. Jeg mener, at vi skal sætte nye, ambitiøse mål for fremtidens unge: Mindst to tredjedele skal have en videregående uddannelse. Mindst en fjerdedel skal have en kandidatgrad. Og højst én ud af tyve må stå uden uddannelse.

For mig handler det ikke om uddannelse for systemets skyld. Det handler om frihed for mennesker. Frihed til at vælge sin egen vej. Frihed til at kunne skifte spor i livet. Frihed til at stå stærkt i en verden, hvor forandringer er vilkåret – digitalt, sundhedsmæssigt og grønt.

Netop derfor er bevarelsen af 10. klasse så vigtig.

For mange unge er 10. klasse ikke et “ekstra år”. Det er et modningsår. Et år, hvor man finder retning, selvtillid og fagligt fodfæste. Det er her, nogle for alvor knækker koden i dansk eller matematik. Her, andre opdager en interesse, de ikke vidste, de havde. Her, tvivl kan blive afklaret, før man vælger ungdomsuddannelse.

At fjerne 10. klasse i effektivitetens navn er efter min opfattelse en fejl. Hvis vi ønsker, at flere skal gennemføre – både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser – så kræver det, at flere unge træffer et kvalificeret valg. Ikke et forhastet.

Vi ved, at frafald ofte skyldes forkerte valg eller manglende faglige forudsætninger. 10. klasse kan være forskellen mellem at falde fra og at gennemføre. Mellem at miste modet og at finde sin vej.

Samtidig skal vi fastholde 90-procentsmålsætningen for ungdomsuddannelserne i 2030. Men målet nås ikke ved at fjerne trædestenene. Det nås ved at styrke dem.

Som samfund har vi aldrig tidligere fortrudt at investere i uddannelse. Tværtimod.
Et højt uddannelsesniveau er fundamentet for innovation, produktivitet og sammenhængskraft. Men det er også fundamentet for et samfund, hvor baggrund ikke afgør fremtid.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til at satse på uddannelse.
Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.

Danmark står ved en skillevej.
Jeg ved godt, hvilken retning jeg vælger.